DISA

Der er indgået en aftale mellem DISA A/S og Procuritas om, at Procuritas erhverver DISA Foundry & Shot Blast Gruppen. Salget indeholder alle registrerede rettigheder til DISAs navn og logo.

Procuritas er et førende privatejet skandinavisk ejendomsfirma med kontorer i Stockholm og København. Investorerne i Procuritas Capital Investors er velkendte nordiske og internationale investorer. Mere information om Procuritas kan fås på www.procuritas.com.

“Vi er imponerede over den stærke position, som DISA har på sine markeder, samt den styrke som DISA navnet har,” siger Senior Partner Lars Krogsgaard fra Procuritas Partners, som var hovedrådgiver i købsprocessen. “Vi ser mange muligheder for at skabe vækst i firmaet og det er vores intension at gøre dette på basis af en langsigtet strategi. Vi har kapitalen til at udføre værdiforøgende investeringer i DISA og vi vil udbygge DISAs position som markedsførende på det globale marked for Foundry og Shot Blast udstyr. DISA er et godt firma, og vi er overbevidste om, at selskabet vil drage fordel af Procuritas aktive ejerskab.”

DISAs ledelse er overbevist om, at dette skift i ejerskab vil være positivt for DISAs videre udvikling. DISA vil fortsætte forretningen som hidtil og vil fortsat efterleve vores værdier: At være en betroet partner som leverer udstyr og service i den aftalte kvalitet og til den aftalte tid, at være innovativ og hermed fremme DISAs professionel kompetence.