• CountryCountry
  • IndustryIndustry
  • ProductProduct
  • SearchSearch

HISTORIE

DISA blev grundlagt i 1900, og i 1950’erne udvidede selskabet sine aktiviteter til også at omfatte benzinstandere og motorcykler. Produktionen af den svenske Ljungmann-benzinstander blev startet i 1952 og inden udgangen af 1957 var der etableret en landsdækkende serviceorganisation med 30 biler, der betjente omkring 14.000 benzintanke med i alt 50.000 benzinstandere overalt i Danmark. Lige efter benzinstanderen kom DISA V 150 motorcyklen. Selv efter 40.000 km viste den første prototype med totaktsmotorens lette gang ingen tegn på slid.

Den virkelige revolution kom dog i 1961, da DISA Industries A/S købte patentet på en vertikal formemaskine, der var opfundet af professor Vagn Aage Jeppesen på Danmarks Tekniske Universitet.

Hårdt arbejde og beslutsomhed
DISA Industries A/S udnævnte et hold ingeniører til at udvikle en prototypemaskine på baggrund af det vertikale formeprincip med det formål at introducere den til støberiverdenen på GIFA udstillingen i 1962. Den nye maskine tog støberiindustrien med storm på åbningsdagen. Den allerførste DISAMATIC blev leveret til De Forenede Jernstøberier i januar 1964.

En komplet partner
Siden den første DISAMATIC har DISA Industries A/S solgt over 1.300 maskiner i hele verden og der er blevet udviklet nye maskiner på baggrund af dette enestående system. DISA Industries A/S har introduceret den seneste generation af formemaskiner, som kaldes ”den nye generation”. Den nye generation har fem medlemmer, DISA 230, 240, 250, 270 og 280. DISA 280 er den største vertikale formemaskine, der nogensinde er produceret i verden. Den er solgt til et støberi i Spanien og har produceret siden efteråret 2003.

Som komplet leverandør til støberiindustrien leverer DISA alt lige fra sandanlæg, kerneskydere, formemaskiner, DISACOOL og sandblæsningsmaskiner. DISA kan levere individuelle løsninger til mange forskellige processer og anvendelsesmuligheder og kan derfor tilbyde de nyeste og bedste løsninger for at imødekomme alle støberikrav – også Deres.

References

Se referencerne nævnt under de forskellige produkter.